Pressemeddelse – Skagen Swim Denmark

PRESSEMEDDELELSE

 

Første person til at svømme fra den dansk/tyske grænsen til Skagens gren.

 

DANMARK RUNDT

 

I morgen onsdag den 15. august svømmer Lars Simonsen sidste etape i Vesterhavet og når dermed til toppen af Danmark. Onsdagens strækningen til Skagen er afslutningen på 467 kilometer i bølger og havstrømme langs den jyske vestkyst. Derfra går turen videre rundt om Danmark.

 

Når Lars Simonsen onsdag rammer Skagen, er det to måneder siden, han svømmede fra Højer Sluse ved den dansk/tyske grænse med det mål at blive den første nogensinde til at svømme hele vejen rundt om Danmark.

 

Lars Simonsens projektet hedder Swim Denmark

Lars er ikke svømmer, og da han begyndte sin træning for et halvt år siden, kneb det også med at svømme. På det tidspunkt kunne han knap svømme 50 meter i svømmebassinet, nu svømmer han op mod 18 km om dagen.

 

Det er ikke første gang Lars Simonsen tager på eventyr. Sammen med sin familie har han cyklet gennem Australien. Han har planlagt og gennemført verdens længste familieekspedition i kajak fra København til Istanbul, da hans børn var 5 og 7 år. Familien har også padlet 2000 km gennem Canadas og Alaskas vildmark i kano.

 

Svømmeturen fortsætter

Når Lars Simonsen runder Skagen, lægger han Vesterhavet og Skagerrak bag sig og svømmer videre i Kattegat langs den jyske østkyst, til han er på højde med Sjælland, hvor han vil krydse Kattegat, runde Sjælland og svømme syd om Fyn til Flensborg Fjord, hvor turen afsluttes

 

Mor er med

Men Lars Simonsen er ikke helt alene. Ved hans side, vandrende på stranden og padlende i kajak, er Lars’ mor, Ilse Simonsen. Undervejs samler de penge ind til Julemærke Fonden og Depressionsforeningen.

 

”Jeg har længe tænkt på at lave et rigtigt spændende eventyr i Danmark,” siger Lars Simonsen. ”Den første etape i Vesterhavet har været en kæmpe oplevelse, hvor vi har set, oplevet og mærket noget af Danmarks mest fantastiske natur. Jeg har mærket naturen og elementerne, og det har også været hårdt, alligevel føles det nærmest vanedannende.”

 

Fakta

Ved afslutningen af hver dagsetape logger Lars Simonsen koordinatet for slutpunktet, så han næste morgen kan begynde fra præcis samme sted.

 

LIVE

Følg Lars Simonsens vej rundt om Danmark. Koordinatet opdateres hvert tiende minut, når Lars er i vandet.

https://share.findmespot.com/shared/faces/viewspots.jsp?glId=0NvGymqp2dERT5i7NPXIb2KbqmrPFPWbT

 

 

KONTAKT

 

I Lars Simonsens familie rejser de under slogannet: Livet er godt følg os!

Familien blogger på www.livetergodtfølgos.dk

 

Pressen er velkommen

Pressen er velkommen på Grenen ved Skagen, hvor Lars Simonsen ankommer ca. kl. 16 i morgen onsdag den 15 august.

 

Interview

For aftale om interview kontakt venligst:

Lars Simonsen

mobil 41 43 61 45

mail: lsski@hotmail.com

 

Blå Bog

Lars Simonsen er 42 år.

Fuldtids eventyrer

Foredragsholder

Bor på Sydfyn

 

En svømmetur i Vesterhavet er ikke uden udfordringerVadehavet copyNogle gange er det koldt, kun 12 grader varmt vandVesterhavet!

Reklamer
%d bloggers like this: