Vi har først og fremmest fået en masse gode oplevelser sammen, oplevelser som vi aldrig vil glemme. Oplevelser som giver os sommerfugle i maven og får smilet frem på en kold, grå, regnfuld november dag.
“Giv os et telt, nogle soveposer og vi skal nok få nogle af de bedste oplevelser her i livet”
Jeg tænker tit tilbage på:
- Da børnene stod på ski ned fra Nordamerikas højeste lift i 3914 m højde, kun 3 og 5 år gamle. På skiltet stod der kun for eksperter!! Far var stolt den dag.
- Hvalen som lå lige ved siden af og under kajakken i flere minutter. Så tæt på at Tiuri sagde, ”Far, jeg kan se dens øje”
- Den gang Suzi og jeg blev væk fra hinanden på vores cykel tur rundt i Australien, jeg havde børnene i cykeltrailer og der gik hele 45 min før vi fandt hinanden igen.
- Da vi var ude på vores 27 timer lange stræk i kajak og vi alle sammen leger med vandet, da der var plankton som lyste op.
- Fitz Roy national park i det sydlige Chile, hvor vi sammen med mormor og farmor var på vandrer tur i 3 dage og oplevede noget af det flotteste natur.
- Eller da vi lå i 3 m høje bølger ud for Frankrigs kyst og børnene jubler om kap hver gang vi ruller hen over den næste bølge.
- Da en borgmester og lokal befolkning tog imod os på en strand, klar med champagne og pizza.
- Da vi alle sammen lå uden for teltet, under den åbne himmel, midt i Alaska og kiggede op på et fantastisk nordlys.
Ud over de mange unikke oplevelser, oplever vi også en kæmpe ro og et simpel liv. Når alt hvad man har brug få ligge i nogle få tasker, transport midlet er rugbrøds drevet og man skal kun søge for at komme fra A-B, sætte telt op og lave mad. Det er allerbedst når man også er uden for internet og telefon rækkevide, så er der slet ikke noget der kan forstyrre en. Alle bekymringer forsvinde, alt stress forsvinde og man opleve en lykke følelse som er svær at beskrive.
Og husk: Dårlige oplevelser bliver tit til positive oplevelser og nogle af de allerbedste.
Når man er på eventyr så finder man ud af hvad der er vigtig her i livet, familien bliver tæt knyttet, plus det giver en kæmpe stor selvtillid. Vi kunne miste alle de ’vigtige’ ting, møbler, bil, hus osv. Men giv os et telt, nogle soveposer og vi skal nok få nogle af de bedste oplevelser her i livet.
Hvis du har lyst til at læse om vores kæmpe kajak eventyr. Fra København til Istanbul i kajak, 7300 km over halvandet år, så find den her
One thought on “Hvad får en familie ud af at tage på eventyr?”