Den først uge har været en prøvelse, især vejrmæssigt. Der har ikke været mange dage hvor vind og vejr har været på vores side. Hvordan klar vi det?

Ren praktisk, så som nogen nok har set sætter vi børnene i overlevelses poser, hvis det virkelig står ind over. Vi har rigtig meget tøj på og alle har tørdragter på.

Mentalt så den ene dag rundt om Stevns klint, to dage efter at vi måtte opgive første gang, kommer Suzi og Liva op forbi os, i silende regn og modvind. Jeg frygtede et møgfald!! Men blev mødt med smil, super fedt.

På vej over Faxe bugt, blæste det op og jeg havde Tiuri ud på den ene side. Gang på gang slog bølger ind over ham og gang på gang frygtede jeg at han ville begynde at græde eller protesterer. Ikke et kuk, han er sku’ en sej dreng.

Ud over det, har det bare en fantastisk følelse at kæmpe med naturens kræfter

The first week has been a test, especially the weather. We haven’t had many days without wind and rain strait in our face. How do we cope?

Practical, we have survival bags that the kids jump in to, when it is really rough. We also have lots of clothes and dry suits on.

Mentally well, one day around Stevns klint, were we had to give up two days earlier, Liva and Suzi comes up to us, with wind and rain strait in there face. I expected being yelled at but they had smiles on their faces.

Another day on our way over Faxe bay, the wind pick up and Tiuri was sitting on the side trampoline. The waves where coming in over us time and time again, and I feared that he would begin to cry or at least say some thing. Not a word, he is one cool guy!!

Beside that is has been fantastic feeling battling with Mother Nature.