Det bliver vildt at krydse de 36 km over Storebælt, jeg er faktisk rimelig nervøs men også super tændt og ved at jeg nok aldrig kommer i bedre form til at lave dette kryds som nu.
Psykisk er jeg også klar, det var jeg ikke for en uge siden… Efter Skagen var min næste store punkt krydset over Storebælt og jeg har ligesiden tænke over, hvordan kan det overhoved lade sig gøre? Nu har jeg overbevist mig selv om, at hvis andre kan, så kan jeg vel også, håber jeg. 😉 Og det at færdigøre det sidste distance i Jylland gjorde, at nu kan det ikke udskydes længere, nu må det bære eller briste.
Jeg ved at vores kroppe kan meget mere end vi tror, at når jeg har sat mig et mål bliver jeg altid træt sidste på turen, om den er 5 km eller 15 km lang. Mange af jer kender nok til det når man er på ferie, efter 5-6 dage på en uges ferie, ser man frem til at kommer hjem igen. Er man afsted i 3 uger, så er det de sidst 3-4 dage, hvor man gerne vil hjem. Og når man har været afsted i halvandet år 🙂 , så ser man frem til at komme hjem de sidst 3-4 uger.
Hele dette psykologiske spil, har kørt op og ned siden Skagen, den ene dag tror jeg på det, den næste dag syntes jeg, at jeg er mega svag. Der er mange ting som påvirker dette, humør, vilje, dagsform, ømhed, oplevelser osv. Det der påvirker mig i en positiv retning er først og fremmest alle de dejlige kommentar her på de socialemedier, gør en større forskel end I lige tror. Dernæst er opbakningen fra folk jeg ser op til ubeskrivelig vigtig, folk som jeg ved har været igennem det samme eller noget ligende. Og til sidste familie og venner, som kender mig og får det bedste frem i en.
Det er en kombination af alle disse ting tror jeg, som gør folk i stand til at presse sin grænse til det ydereste. 💪
#Swimdenmar #udfordring #skubbegrænser #openwater #swimming #svømning #eventyr