Jeg sidder og reflekter over beslutningen om at stoppe og dele Swim Denmark projektet i to. Det er ikke kun spørgsmålet om kulde og vejret som har haft sin indflydelse.
Vi er jo et helt hold, og jeg har kunne mærke på mine forældre at vi var ved at nå enden. De har på intet tidspunkt sagt, “stopper vi ikke snart?”. Men vi kender efterhånden hinanden så godt, at ikke alt skal siges højt for at man forstå det. Fire måneder i en campingvogn/telt, hvor man konstant er på vej, tager også på kræfterne.
Det var heller ikke muligt for min mor at fortsætte i kajakken i det vejr, så hun var tilbage på land. Østkysten er ikke nem at gå på, så nogle dage var det et spørgsmål om hvem der havde det hårdest og hvem der havde gået eller svømmet længst, det kunne vi godt diskutere lidt.😊
Som på vores halvanden år lange kajak tur, hvor vi også tog en beslutning om at tage det mere med ro. Hvis vi skulle nå til enden, så var det vigtigeste at humøret og sikkerheden var i top. Og at alle havde det godt!
Vi starter igen når vejret er til det, forhåbentligt en gang i april/maj, vi ses!!
Life is good follow us 