Hvilken afslutning på dette unikke, spændende og storslået eventyr!
Søndag den 15 september 2019 nåede Lars den første grænsesten på den dansk-tyske grænse ved flensborg fjord.



I juni 2018 begyndte Lars og hans mor svømmeturen rundt om Danmark.




”Da jeg fik idéen, kunne jeg dårligt nok svømme fra den ene ende af svømmehallen til den anden,” fortælle Lars der søndag har svømmet 1370 kilometer for at nå sit mål. Med på turen har han haft sine forældre. Mor Ilse har fulgt ham langs stranden og roet ved siden af i kajak, mens Lars’ far har sørget for transport, forplejning og logistik.
Turen rundt om Danmark har givet mange uventede oplevelser. Lars Simonsen nævner de første 467 kilometer langs Jyllands forblæste vestkyst som en krævende fysisk udfordring. ”Det var så hårdt hele tiden at blive skubbet rundt af bølgerne,”
Blandt mange højdepunkter er et møde med en fiskestime på en strækning ud for Bovbjerg.

På turen rundt om Danmark har Lars, hans mor og far, besøgt julemærkehjemmene for at opmuntre børnene til at tro på sig selv. På hele turen har de boet på campingpladser, hvor Lars om aftenen efter svømmeturen har holdt foredrag for campingpladsernes gæster.

”Med mit eget eksempel har jeg gerne villet vise danskerne, at vi alle sammen kan opnå noget i livet, også når tingene ellers synes svære eller umulige,”

Tidligere har Lars sammen med sin kone og børn rejst flere måneder gennem Sydamerika, brugt halvandet år i kajak fra København til Istanbul og padlet 2000 kilometer gennem Canadas og Alaskas vildmark i kano.
FAKTA
- Lars er den første nogensinde, der har svømmet hele vejen rundt om Danmark
- Svømmeturen var 1370 kilometer lang
- Turen har taget 7 måneder og ti dage over to sæsoner, så alt i alt 15 måneder
- Lars har gennemsnitligt svømmet 9,4 kilometer på de dage, hvor vejret har gjort det muligt at svømme
- Længste svømmedag var turen fra Ærø til Als, hvor han svømmede i otte timer og 16 minutter
- Længste strækning i et hug var 24,7 kilometer over Kattegat til Sjællands Odde
- På turen har Lars Simonsen sat fokus på Julemærke Fonden og Depressionsforeningens arbejde
One thought on “YES, det lykkes – Første person til at svømme rundt om Danmark!”