Succes med livsstil

 

(5 mins læsning)

Plan B har altid været en stor del af vores familie og vores måde at leve på. Man kan godt sige at jeg har været igennem en del plan b’er som barn. Måtte flytte skole på et tidspunkt, da jeg blev drillet og ikke ture gå i skole længere, som også betød at vi flyttede. Min far mistede sit job, og der med også vores nybyggede huset og vi skulle igennem en laaaang gældssanering. Når det stod rigtig skidt til med økonomien flyttede hele familie på camping plads, indtil der var råd til at flytte i lejlighed igen. Det kan godt ske at det er de ting der har gjort at jeg den dag i dag ikke er bange for plan B.

Sammen med min mor har jeg været på mange små 2-3 dags ture i Danmark, med rygsæk, cykel eller kano og hele familie har været 14 dage på camping tur i Østrig. Men store ekspedition og lange rejser er det aldrig blevet til. Heller ikke for Suzi, min kone som kommer fra Holland, har livet været fuld af store eventyrlige rejser.

Men Suzis og mit voksenliv, har været fuld af store drømmerejser, både før og efter vi mødte hinanden. Vores længste tur sammen var 2 år, som desværre blev afbrudt halvvejs. Suzi bror var en frisk ung mand på 23 år som var blevet alvorlig syg og, havde fået besked fra hospitalet at han kun havde 2-3 uge at leve i, han nåede at få ca. 2 måneder. Den oplevelser sidde dybt i os begge, vi ved at alle er på lånt tid og det hele kan slutte når som helst.

For fire et halv år siden drev vi en camping plads som også var en social arbejdsplads, på det tidspunkt havde vi succesfuld drevet pladsen i 7 år med overskud. Tiuri og Liva nød livet på pladsen, Liva var endda født på campingpladsen. Hver vinter havde vi fri og kunne tage på eventyr. Sammen som familie havde vi cyklet 2 måneder i Australien, stået på ski ned fra nogle af de højest lifter i Canada og USA, vandret og kørt i 4×4 ned gennem Syd Amerika. Men pga krisen lavede man en omstrukturering og solgte pladsen for 1 kr til sportshallen og der stod vi så, ude arbejde og uden hus.

Vi var først lidt overrasket og bekymret, men så hurtigt muligheden for at udleve en drøm. En drøm om at gennem føre verdens længste familieekspedition i kajak, og der ved at kickstarter en karrierer som fuldtids eventyrer og foredragsholder. Plan B som det var, lød super spændende, jeg lyste op hver gang jeg tænkte på det. Inderst inden viste jeg det var det rigtige, men var stadig usikker og valgte at satse på plan A.

Så jeg søgte job som underviser i friluftsliv/sport på en Ungdomsskole, kom også til samtale. Uddannelsesmæssigt har jeg været i lære i et supermarked, det er den samlede uddannelse jeg har, og mine to medkandidater have begge, to universitet uddannelse. Jeg fik ikke jobbet, var lidt skuffet, men også glad, plan b var et skridt nærmere. Mit næste skridt var at kontakte en jobkonsulent. Mødet hos Krifa var måske vendepunktet, og det afgørende punkt, det tidspunkt hvor Plan B var det eneste reelle alternativ, jeg kunne forestille mig.

Jeg må have mødt den mest objektive og positive jobkonsulent i verden. Vi drøftede min situation. Jeg fortalte ham om min vidunderlige familie: syvårige Tiuri og hans lillesøster Liva, der lige var blevet fem år på det tidspunkt. Jeg fortalte ham om min kæreste Suzi, mor til mine to dejlige unger, og jeg fortalte ham, at vi snart ville stå uden hverken hjem eller job. Han lyttede og vi kiggede på mine muligheder. Da jeg kun havde 5 min igen, så tog jeg en dyb indånding og fortalte ham om Plan B.

Han lyttede.

Han nikkede.

Han var enig.

Jobkonsulenten var enig med mig i, at planen om at padle to kajakker fra København til Istanbul var et reelt alternativ til at finde et job, et sted at bo, en skole til børnene, en bil, ja endog en pensionsordning.

Han var enig i, at det lød som en vanvittig plan, men det var det mest spændende karriereskift, han nogensinde havde hørt om. Og det var så det. Plan B var lagt fast, og jeg var helt klar til at gå i gang. Hvis jobkonsulenten mente, det var en god idé, så ville alle andre sikkert også. Plan B var klar til start. Jeg har dog ’glemt’ at fortælle ham at vi aldrig havde været på en kajak tur med overnatning sammen og at kajakkerne have sejl og det havde vi stort set ingen erfaring med. Jeg tænkte at det var bare småting, vi skulle lære undervejs.

Naturligvis syntes alle andre, at det var rablende sindssygt, farligt og uansvarligt. Mine forældre syntes, jeg var tosset, – det var ikke bare idéen, der var skør, deres søn var også blevet skør. Hvordan kunne jeg dog mene, at det at tage mine børn ud af skolen og slæbe min familie tværs igennem Europa i to små kajakker i halvandet år var noget, der bare mindede om en fornuftig ting for en ung familie.

Vi gjorde det alligevel og gennemførte vores livs rejse, 7300 km fra København til Istanbul. Et var en fantastisk eventyr med kæmpe oplevelse, havde delfiner og en hval lige ved siden af kajakkerne, ø hoppe fra den ene smukke Græske ø til den næste, padlede en hel nat med morild i vandet og mødte en utrolig venlighed fra de lokal hele vejen. Og dette eventyr ville ikke have været de samme uden vores børn, de skabte tillid med det samme og åbnede mange døre. Samtidig med at nogle af de allerbedste opleveler for Suzi og jeg var tiden sammen med vores børn på havet, tre-fire timer, uden forstyrrelse bare snakke og hygge sig. Det kan vi varmt anbefale. Men det var selvfølgelig heller ikke bare liv og glade dag. Militæret i Italien skød efter os, vinteren var hård, vi kæmpede med bølger på 3-4 m og en dag var den ene kajak ved at synke 20 km fra land.

Kajak eventyret blev starten på det liv vi lever i dag som fuldtids eventyrer, hvor vi tager på ekspedition, holder foredrag, laver guidet ture og prøve at sælge vores bog. Eventyr har altid været en stor del af vores liv, men at kunne leve af eventyr var en kæmpe drøm, og som familie er det jo bare helt formidabelt. Den drøm har jeg haft i mange år, men turde aldrig tage skridtet fuld ud. Har du en drøm så vent ikke, det perfekt tidspunkt findes ikke, kun lige nu. Lig bogen fra dig, lige nu, og skriv ned hvad din drøm er og fortæl den til så mange som muligt. Læg så en plan for hvordan den kan gennemføres. Jeg blev fyret inden jeg indså det, men kunne selv have sagt op for langtid siden.

Alle disse oplevelser på turen, god og dårlige, gave os en helt masse. Vi kom tætter på hinanden og fik en selvtillid som gør at vores bekymringer den dag i dag er minimale. Når man har mistet alt, boet halvandet år i telt og stadig haft nogle af de skønneste og mest unikke oplevelser i ens liv sammen som familie. Så er det lige pludseligt ’positivt’ at miste alt, når man ikke har noget, så er alle muligheder åbne.

Vores rejse var på mange måder et helt liv komprimeret ned til halvandet år. Med kæmpe store positive oplevelser, oplevelser man måske oplever en gang om år, dem oplevede vi en gang om ugen og ligeledes med de store udfordringer. Vi slog med andre ord tiden ihjel, og følte at vi levede livet fuldt ud. Bliver man ikke træt? jo nogle gang. Men ’drivet’ til at få mest muligt ud af livet og nysgerrigheden til at se hvilke oplevelser der gemte sig rundt om det næste hjørne, sørge for at vi altid kom videre, og de problemer der opstod blev til udfordringer som skulle løses. Vi viste efterhånden også at de hårde og ’negative’ oplevelse blev til vores bedste oplevelser bagefter. Jeg kunne tage mig selv i at stå en situation og syntes det var surt, men inderst inde smile jeg for jeg viste det ville blive en god historie bagefter.

Rejserne og vores oplevelser har gjort at vi prøver at køb så lidt som muligt, penge på kistebunde giver overskud og jo færre ting jo mere frihed. Det er ikke ting som gør en lykkelig men oplevelser og de giver minder for livet. Er der noget vi er bange for her i livet, så er det ikke at leve det fuldt ud.

Opnåede vi succes? Og hvem bestemmer om vi havde og har succes? Vi føler selv at vi har opnået succes, vi har måske formået at frigøre os fra andres dom, samlet mod og ændret kurs. Med andre ord fuldt vores hjerte, udlevet en drøm og gjort den til vores livsstil.


 

Hvis I kan li’ vores opslag, så dele det gerne med familie og venner. Eller måske i en forening, klub eller virksomhed? Lars elsker at holde foredrag, er lige nu på vej rundt i hele landet for at fortælle om hans svømmetur rundt om Danmark.

Book Lars til foredrag her

Køb vores bog her, om vores halvandet år lange kajak-tur til Istanbul.

Det kan også være, at man bare vil bidrage med en kop kaffe. 🙏

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s