Første uge – Swim Denmark

Vadehavet har været spændende, fascinerende og pisse irriterende.

IMG_8021.JPG

 

De første 66 km er overstået og vi er havnet på Fanø, hvor vinden blæser kraftigt de næste par dage.

 

Vi kom rigtig godt fra start, mange var mødt op for at sende os afsted, hvilket var rigtig dejligt. Og helt vildt at radioen, avisen, en fotograf og hele to tv hold var mødt op. Senere kom DR nyheder til Sild for at filme igen, vi var på Aftenshowet over skype og finder senere ud af at stort set alle TV stationer, større aviser og radiostationer har lavet et indslag om vores tur. TV2 Go’Morgen ringede dagen efter, det var lige den sidste vi manglede. 😉

IMG_8014.jpg

Vi var begge utrolig spændte og lidt nervøse da vi svømmede/sejlede afsted, jeg havde inden start kun svømmet 7.5 km i et stræk og nu skulle jeg svømme 16 km for at komme til Sild. Dog med medstrøm, som vi håbede ville være rigtig kraftig. Efter 13 km hopper jeg i kajakken, strømmen var ved at vende og vi skulle i land inden vi blev presset tilbage til Jylland.

IMG_8069.jpg
Der skal energi til undervejs, hvert 20 min drikker jeg selvblandet energidrik. Bestående af 1/4 hurtig virkende sukker, 2/4 langsom virkende sukker og 1/4 Protein pulver fra Nyborggaard. Hvert time spiser jeg en banan, brød eller en Rawbite. Egentligt skal jeg også have salt i energidrikken, men tænker at det får jeg nok af, med alt det saltvand jeg sluger.

Næste dag skal vi ud til det punkt vi slutte dagen før og det var ikke let. Ud over det, mistede vi en taske, med alt vores nød-udstyr. Jeg var gal i skralden, sur på mig selv over at jeg ikke have bundet tasken fast. Heldigvis bliver den fundet på Sylt, to dage senere, og  fik den igen.

Denne dag skulle vi også kryds over Listerdybet, et af de stræder med mest strøm i Danmark. Og lige som vi når der ud, kommer færgen direkte imod os, det blev lidt mere spændende end min mor syntes om.

 

IMG_9886
Sådan her overnatter vi for det meste, da nød-overnatninger på strande i Danmark er lovligt, mens det ikke altid er lovligt at slå telt op. Dette er en Tarp og vi sover næsten under åben himmel.

 

IMG_8137.jpg
Turen til Mandø, blev lidt af en udfordring. Solen var ved at gå ned inden vi nåde frem.

Efter at militær øvelserne på Rømø sluttede, svømmede vi mod Mandø. Havde forvente en tur på 12 km, den blev 15 km lang og mere en 5 timer på vandet. Strømme tog os ind mod Mandø, men der var ikke meget vand og flere gang måtte jeg gå ud igen for at finde dybere vand. Svømmede meget brystsvømning med indsuget mave for ikke at ramme bunden, og min mor gik flere kilometer med kajakken. Vi så mange sæler undervejs, som kom tæt på og var meget nysgerrig, hyggeligt.

DSC_2180
Der blev gået flere km i vadehavet.
DSC_2165
Svært at få et godt billed af sælerne, men der var mange!
IMG_8161.jpg
Det var en dejlig begyndelse fra Mandø, helt roligt vand.

Efter vores lange dag, havde vi håbet på en nem og kort dag fra Mandø til Fanø, det blev det langt fra. Først var der god medstrøm, men så begyndte det at blive lavvandet igen. En kæmpe sandbanke mellem Mandø og Fanø, betød at vores forventet 8-10 km blev til 17. Godt trætten går vi i land på Fanø efter 6 timer, men befinder os to km fra kysten.

IMG_8190.JPG
Tror jeg kan se land der over… 😕

Vi kom i land, næste dag prøvede jeg at svømme et par timer, men nåede kun 4 km. De næste 3-4 dage ligger vi underdrejet på Fanø, vind er for kraftig til at det er forsvarligt at gå på vandet.

Husk at man kan støtte turen ved at donere penge til Depressionsforeningen eller Julemærke Fonden. Og hvis man syntes vi fortjener en kop kaffe, så er der også mulighed for at støtte os.

Daglige opdatering findes på Facebook eller Instagram og man kan følge vores tur LIVE hvert 10 min, når vi er på vandet.

Vi ses på vandet!!

Advertisement

2 thoughts on “Første uge – Swim Denmark

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s